Velkommen
Psykolog Inalu Buur
Velkommen
Mit navn er Inalu Buur. Jeg er uddannet psykolog og tilbyder terapi til børn, unge og voksne.
Når du møder mig i min klinik, gør jeg mig umage med at møde dig, hvor du er. Terapi sker i samarbejde, og vi skal finde frem til en måde at arbejde på, der føles meningsfuldt for dig. Jeg har indrettet terapirummet hyggeligt, så både børn og voksne kan føle sig tilpasse. Tryghed er vigtigt for vores samarbejde og er et gennemgående fokus for mig.
Jeg har særligt erfaring med at arbejde med aktuelle belastninger, der udfordrer familieliv, nære relationer og egen trivsel. Fx kan sygdom, dødsfald, ulykke, skilsmisse, abort eller fertilitetsbehandling påvirke din trivsel og give udfordringer i din hverdag. Nogle mennesker viser tegn på stress, angst eller depression, og derfor vil det ofte være en del af det, vi arbejder med.
Kontakt mig gerne og hør nærmere om, hvad jeg kan tilbyde ift. din situation. Hvis du oplever et match, finder vi en tid.
Bemærk at jeg ikke har ydernummer og dermed ikke tager imod lægehenvisninger.
